Klinik for Kvindekroppen

En specialiseret fysioterapeutisk klinik til vurdering, vejledning og behandling af kvindekroppen. Vi ser kvinder i alle aldre, med et stærkt fokus på kvindekroppen før, under og efter graviditet.

Vi er særligt passionerede omkring underliv, delte mavemuskler, kejsersnit, fertilitet, graviditet, bækken- og underlivssmerter og efterfødselsgener.

UroGynObs fysioterapeuter med speciale og stor passion for kvindekroppen.

Vi tilbyder undersøgelse og behandling for en lang række af tilstande, relateret til det, at være kvinde.

Vi ser ligeledes kvinder (og mænd), der ikke har født.

Vi brænder for alle fysioterapeutiske aspekter i relation til kvindekroppen. Og vi skræddersyr forløb, så du når dit ønske og mål for henvendelsen.

Udvalgte specialer


”Kan det være for sent at gå igang med genoptræning?”

Nej - det er aldrig for sent at tage hånd om kroppen, der er gravid eller har født.

Man kan altid styrke muskelvæv, senevæv og bindevæv. Det gælder både bækkenbund og mavemuskler, såvel som resten af kroppens muskulatur. ⁠

Efterfødselstjek

Vil tilbyder tjek af MOR efter fødslen af vores dygtige GynObs fysioterapeuter med speciale i underliv, kropsstamme og efterfødselsgener.

Et “Efterfødselstjek” er en fuld undersøgelse af

  • Bækkenbund

  • Kejsersnit

  • Delte mavemuskler

  • Et screen af hele kroppen generelt efter fødslen.

Efterfødselstjekket har til formål at sikre, at du støtter kroppen bedst muligt efter en vaginal fødsel eller kejsersnit, også selvom det er mange år efter. Det er altså IKKE kun for kvinder der lige har født. Vi ser kvinder i alle aldre.

Du modtager vejledning om, hvordan du bedst muligt støtter dine muskler, bindevæv i kropsstammen og hele kroppen generelt, i at blive stærk igen efter graviditet og fødsel.

Du bliver guidet tilbage til den hverdag eller træningsform, du ønsker.

Delte mavemuskler

Delte mavemuskler / Rectus diastase er betegnelsen for en forøget afstand i det hvide bindevævsstrøj, linea alba, lodret mellem den lige mavemuskel rectus abdominis.

Delte mavemuskler er en ganske naturlig tilstand, både under graviditet og i månederne efter fødslen. Hos langt de fleste kvinder, finder maven fint tilbage i månederne efter graviditeten.

Knap 1/3-del af alle kvinder har fortsat en større deling 1 år efter fødslen. Det behøver ikke være problematisk, men er man generet, kan det være relevant med vejledning til hvordan man bedst muligt støtter muskler og bindevæv i kropsstammen, til at blive stærkt igen efter graviditet og fødslen. Læs mere om rectus diastase.

Underlivssmerter og inkontinens efter fødsel

Gener i underlivet er ganske almindeligt efter graviditet og fødsel. Både i forbindelse med dryp / inkontinens, nedsynkning og svækkelse af bækkenbundsmuskulaturen. Men ofte handler det ikke “bare” om en svag bækkenbund og behov for flere knibeøvelser.

Nogle kvinder oplever en opspændt bækkenbund, stramhed, smerter ved samleje eller hyppig tissestræng, hvor man i stedet kan kigge på andre faktorer, end blot bækkenbundstræning.

Vi er specialiserede inden for undersøgelse og vejledning af gener i underlivet og at gøre vejledningen tilpasset den enkelte. Vi har et funktionelt fokus, så kvinderne støttes i at blive stærke i hverdagen og eventuelt den motionsform, de ønsker.

Kejsersnit, arvæv eller operationer omkring maven

Vi brænder for at behandle arvæv, særligt i forbindelse med kejsersnit og andre operationer omkring maven. Tidlig indsats kan forebygge stramhed omkring de ofte mange dybe lag, der er påvirket efter operationen.

Det er aldrig for sent at gå igang med behandlingen af arvævet. Det giver mening både under og forud for en evt. ny graviditet, efter endt graviditet, men også mange år efter kejsersnit.

Hvis arvævet giver årsag til gener, vil man ofte opleve stor effekt af specifik behandling. Vi viser dig hvordan du selv kan arbejde med arvævet og hjælper også gerne med at få fat i de dybere lag. Læs om kejsersnit.

Vi har udarbejdet nogle videoer med arvævsbehandling, herunder massage af arvævet på egen hånd, samt nogle aktive arvævsstræk, som er relevante for kvinder med kejsersnit, at arbejde med hjemme.

Det siger kvinderne i forløb:

"Jeg har fået fantastisk god hjælp til genoptræning af min efterfødselskrop. En genoptræning som kun kræver meget kort tid hver dag, som har en utrolig stor effekt og som er helt vildt nem at gå til. Udover det, har jeg fået støtte, behandling og vejledning i forbindelse med endometriose. Jeg ville sådan ønske, jeg var stødt på dem langt tidligere. De er GULD værd, og jeg er så fuld af taknemmelighed hver eneste gang, jeg har været derinde. Kæmpe, KÆMPE anbefaling her fra!" - Maria N

————

"Jeg har fået virkelig god behandling for delte mavemuskler tidligt i min graviditet. Øvelserne hjalp mig til at håndtere smerterne og gjorde det muligt for mig at dyrke motion, som jeg ellers havde opgivet." - Lisette

Fra vores anmeldelser på Google

 

Vil du se andre anmeldelser?

Klinik uden for sygesikringen

Klinik for Kvindekroppen arbejder udenfor sygesikringen. Vi kan derfor ikke tage imod henvisning fra egen læge. Man kan fortsat få tilskud fra Sygesikringen Danmark eller egen sundhedsforsikring.