- Faglig blog -

Går du også og spænder eller trækker maven ind?

Spænder i maven delte mavemuskler.PNG

Går du også og spænder eller trækker maven ind?

Det gavner ikke styrken i maven eller delingen af mavemusklerne, faktisk tværtimod. 

Størstedelen af de kvinder jeg ser på klinikken er frustrerede over at maven buler ud. Det, sammenholdt med at de føler manglende styrke, er udfordret på rygsmerter og en svag bækkenbund.  

Hvis maven buler ud, uagtet af om man har været gravid eller ej, vil mange kvinder have tendens til at trække maven ind - spænde op. Det kan blive en vane, der med tiden sker helt reflektorisk og i så høj grad, at det kan være grænseoverskridende at give slip eller OM man overhovedet har sluppet. 

De dybe kernemuskler, der skal give stabilitet, være stærke og overføre spænding til linea alba, fungerer ganske enkelt ikke under vedvarende opspændt ydre/indre muskulatur. 

En overaktiv / opspændt mavemuskulatur er uhensigtsmæssig af mange årsager. 

  • Det påvirker synergier og samspil i de dybe mavemuskler.

  • Det påvirker vejrtrækningen og kan bl.a. øge stressniveauet. 

  • Bugindholdet øges hvorved bækkenbunden kan have svært ved at følge med - den kan enten respondere ved at “give op” eller blive overaktiv som maven - ingen af delene er fordrende for en velfungerende bækkenbund og kerne.

  • Der overføres ingen brugbar spænding til linea alba.

  • Den dybe mavemuskel transversus, som er den vi egentlig gerne vil have fat i, kan ikke arbejde optimalt.

  • De dybe stabiliserende muskler bliver ude af stand til at gøre deres arbejde sufficient. 

  • Det giver ingen naturlig bevægestrategi for kerne og krop.