- Faglig blog -

Mor-topmave?

Mor top mave delte mavemuskler

Mor-topmave?

Topmave efter graviditet - kært barn har mange navne. Jeg har nu hørt så mange udgaver af kvinders egen benævnelse af deres mave efter graviditet og fødsel, at jeg lige tillader mig, at dele dem her:

  • Strutmave

  • Mormave

  • Gravidmave uden baby

  • Topmave

  • Bolledejsmave

  • Babyvom

  • Morbulen

  • Tobelronemave

  • Isbjergsmave

  • Graviditetsbule

  • Bulende mave

  • Udstående mave / udbulende mave

  • Kronisk oppustede mave

  • etc.

Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser og jeg synes, jeg hører en ny udgave hver uge. De fleste kvinder, der navngiver deres mave med et noget negativ ladet ord, er oftest også dem, der har det meget ubehageligt med deres mave og krop og i det hele taget hvad graviditeten, har gjort ved dem.

Denne tilstand er væsentlig mere udtalt end man regner med, og det er så vigtigt, at der kommer fokus på området. De fleste af disse kvinder henvender sig flere år efter seneste fødsel, men er hverken blev set eller hørt af mødregrupper, læger eller andre fagpersoner. Nogle tænker at det må være dem, der er noget galt med, men de kan mærke, at det anderledes end det burde være.

Pludselig en dag, er de faldet over begrebet på IG eller nettet et sted og har tænkt “Hov, det er da det, jeg har”, hvorfor er der ingen, der har sagt det?

Det fleste mor-maver har brug for at blive guidet kærligt på vej tilbage til deres stabilitet og styrke efter graviditet og fødsel. Det gælder både i bækkenbund, mavemuskler og bindevæv. Vi arbejder sjældent mod et mål om at få “flade maver”, men om at genvinde styrke og funktionalitet. Og at maven så bliver mere sig selv igen, det er en af de gode bivirkninger ved gode stimuli og klog genoptræning.