Delte mavemuskler, underliv, arvæv og gener hos mænd

Vi ser også mænd!

Vi behandler langt fra kun kvinder på klinikken. Delte mavemuskler hos mænd er mindst lige så hyppigt, omend både årsag og vejledning en smule anderledes. Og det samme gælder gener i underlivet, som ingen taler om.

Arvævsbehandling har været et noget undervurderet emne, særligt i forhold til operationer i maveregionen. Og lige netop den del, er vi ret erfarne og specialiserede i. Arvæv kan påvirke ganske mange områder i maven og målrettet behandling har ofte god og ret hurtig effekt.

Kontakt os, hvis du overvejer om det er relevant for dig, at komme forbi os på klinikken og i så fald, hvilken fysioterapeut, der er det bedste match for dig. Skriv på info@klinikfordeltemavemuskler.dk. Du er også velkommen til at booke direkte hos en af os.

Kan mænd have delte mavemuskler?

Der ganske mange mænd, der har delte mavemuskler. Bindevævet i midtlinjen er skabt til at give sig, hvis noget presser på bagvæggen. Hos kvinder er det ofte i forbindelse med graviditeten, mens babyen vokser. 

Hos mænd skyldes det, at fedtdepotet ofte sidder bag mavemusklerne. Når en mand tager på i vægt, vil det i højere grad end hos kvinder, sætte sig bag mavemusklerne. Hos kvinder sidder fedtdepotet oftere uden på mavemusklerne og under huden, som den klassiske “delle”.

Mænd med rectus diastase har ofte en større mave end gennemsnittet - den klassiske æbleform på maven. Det skyldes ofte, et større fedtdepot inde i maven, altså mellem organerne. Det kan være genetisk betinget, dvs. at de fleste genkender, at deres far har set ud på samme måde. 

Når det sidder bag mavemusklerne, vil det fylde, gøre maven større og skubbe til bugvæggen. Det vil naturligt give et “mekanisk pres” på bagsiden, præcis som ved en graviditet, og det får bindevævet til at give sig på forsiden. 

Det er fuldstændig det samme fænomen, vi ser hos den lille baby, der kommer ud med en dejlig rund mave. Maven er større end hvad bugen kan indeholde og derfor fødes vi med delte mavemuskler. Hos børn samles og styrkes vævet i de første leveår, i takt med at de bliver større og maven mere proportionel med resten af kroppen. Det er helt normalt. 

Det er derimod ikke så hensigtsmæssigt, at have fedtet på bagsiden af mavemusklerne, mellem organerne, hvor det påvirker fedtet i blodet, højere blodtryk, nedsat insulinfølsomhed og ligeledes produktionen af det mandlige kønshormon testosteron. “Kvindedellen” er egentlig sundere. 

Kvinder med rectus diastase kan i højere grad træne målrettet for at styrke vævet og reducere afstanden, uden at det kræver et større vægttab, fordi depotet netop sidder foran mavemusklerne.

Hos mænd, kan et vægttab gøre en stor forskel på delingen sammen med den målrettede træning. Det er desværre ikke muligt at “punkttabe” sig på maveregionen. 

Når det er sagt, ser vi mange mænd, der bliver stærkere i kerne, bindevæv og med færre rygsmerter, uden vægttab. Det beror ofte på en individuel vurdering og vejledning, som med som mange andre tilstande.