- Faglig blog -

Delte mavemuskler - Skal vi altid måle afstanden?

Delte mavemuskler -   Skal vi altid måle afstanden?

Delte mavemuskler -

Skal vi altid måle afstanden?

Skal vi altid måle afstanden på kvinder der har født, for at vurdere om der er delte mavemuskler?

Nej.. 

En måling af afstanden mellem mavemusklerne kan i visse tilfælde skabe mere bekymring og deraf flere udfordringer hos kvinden, der får målt om hun har delte mavemuskler. 

Hvis man måler afstanden mellem de lige mavemuskler i mavens midtlinje, er det vigtigt, at man er bevidst om, at målingen aldrig må stå alene. Som i; ALDRIG!

Skal man vurdere om tilstanden er problematisk eller ej, skal man være bevidst om formålet med målingen og kigge på væsentlig flere faktorer end afstanden alene. I første omgang - om kvinden selv føler det er et problem. Hvis ikke - så lad vær og mål. 

I vores optik, er der 3 klare overvejelser:

1. Hvis man blot ønsker vished, men ingen gener har, så NEJ.

Måler man afstanden på egen hånd, bør man i første omgang spørge sig om man overhovedet har behov for at finde ud af det. Er der nogle gener, noget man ikke kan, en kosmetisk overvejelse?

2. Er man er fagperson / instruktør og ikke kender til andre parametre end afstand, så NEJ.
Er man i berøring med kvinder efter fødslen og måler for at vurdere afstanden alene, men ikke har andre parametre at vurdere ud fra, bør man overveje formålet med målingen. Særligt hvis ikke kvinden er udfordret. I så fald, er der større mulighed for, at man kan bidrage til flere udfordringer end det modsatte, hvis man ikke kan give anden information med på vejen, der sænker en potentiel bekymring, der følger med at få vurderet afstanden i cm.

Spørg i stedet kvinden om hun føler sig generet af det og henvis evt til fagperson, der kan gå mere i dybden end i fx en holdtræningssituation. 

3. Er man fagperson, fx fysioterapeut, der arbejder målrettet med delte mavemuskler og bruger målingen som et resultatmål sammen med andre parametre - så JA. 

Som fysioterapeut bruger vi forskellige målemetoder til at vurdere effekten af igangsatte tiltag. Det bør aldrig stå alene, men sammenholdes med mange andre baselines. Herunder særligt funktionelle og symptomatiske baselines - for at vurdere effekten på flere parametre, fx smerter, andre symptomer / gener og funktion. 

Det kræver en individuel vurdering, som tager højde for mange andre parametre end afstanden. Her er symptomer, begrænsninger og fx spændingen i vævet langt vigtigere. 

Man kan have stor afstand, ingen gener og stærkt funktionelt bindevævet. Og en lille afstande og en del gener og følelse af svaghed i kernen. 

Vi læner os op af de målemetoder, der bruges i de fleste studier på internationalt plan, herunder de europæiske guidelines. 

Ligesom vi holder os opdateret på den viden og studier, der foreligger omkring delte mavemuskler, hvor også afstanden bruges som målemetode. Dog er det ofte afstanden alene der vurderes og det er et kæmpe kritikpunkt, hvis studiet bruger dette som primære resultatmål.  

Har en kvinde henvendt sig mhp vurdering og vejledning af delte mavemuskler, måler vi bl.a. afstanden for at have et værktøj til at vurdere den aktuelle status, samt effekten at den indsats, der igangsættes. Men andre faktorer vægtes højere. 

Det giver aldrig ikke mening at måle på afstand alene - hvorfor vi heller ikke tilbyder et kortvarigt “kom og få målt din afstand”-undersøgelse. 

Man skal være meget bevidst om hvad man kigger efter og hvilken kommunikation og vejledning man giver kvinden med på vejen, hvis afstanden måles.
I vil se det samme ræsonnement i vores cases her på profilen. Vi bruger afstanden som resultatmål sammen med andre baselines og parametre, relevante for den enkelte kvinde, og ikke som et enkeltstående mål. 

Vi anbefaler altid at lytte til egen krop og gøre det, der føles godt. Ingen kvinde eller krop er ens. Og der er ingen one size fits all. Det er derfor vi laver individuelle vejledninger, så vi kan fornemme hvilke parametre, der skal kigges efter og hvilken form for kommunikation, der skal lægges vægt på.