Efterfødselstjek af MOR

Efterfødselstjek - fysioterapi efter fødslen. Vejledning til bækkenbundstræning og delte mavemuskler.

Efterfødselstjek

Vi tilbyder tjek efter fødslen af vores dygtige UroGynObs fysioterapeuter med speciale i underliv og efterfødselsgener. Et “Efterfødselstjek” har til formål at sikre, at du støtter kroppen bedst muligt efter en vaginal fødsel eller kejsersnit.

Og det er aldrig for sent, at tage hånd om kroppen, der har født.

Et “Efterfødselstjek” er en fuld undersøgelse af bækkenbund, underliv, arvæv, evt. kejsersnit, delte mavemuskler og et screen af hele kroppen generelt efter en vaginal fødsel eller kejsersnit.

Et efterfødseltjek indebærer en grundig indvendig vurdering af bækkenbunden.

Vi vurderer din knibefunktion, styrke, udholdenhed og din bækkenbunds evne til at koordinere knibene. Nogle kvinder kniber eksempelvis for meget eller uden egentlig aktivering af bækkenbunden. Derudover undersøges også for opspændthed, generende arvæv og muskelskader, nedsynkning / underlivsprolaps mm.

Vi tager ligeledes en status på dryp, fordøjelse, smerter - eksempelvis under samleje og andre emner, der kan være udfordret efter fødslen.

Bækkenbunden er en vigtig medspiller i genoptræningen af kernen og delte mavemuskler efter fødsel og er altid en god parameter at tage højde for.

Du vil få tjekket om din mavemuskulatur er godt på vej tilbage og modtager vejledning om, hvordan du bedst muligt støtter dine muskler og bindevæv i kropsstammen, til at blive stærkt igen efter fødslen.

Et Efterfødselstjek indeholder også uddybende vejledning om, hvordan du kan hjælpe kroppen godt videre. Du bliver guidet på vej til den hverdag eller motionsform, du ønsker.

Vi tjekker også dit arvæv, hvis du har fået kejsersnit og rådgiver om hvordan du bedst skaber bevægelighed i vævet i området. .

Et Efterfødselstjek er IKKE kun for dig, der lige har født. Vi ser kvinder i alle aldre, og det er aldrig for sent at tage hånd om kroppen, der har båret og født et eller flere børn.

Som ny mor, når barnet er landet, er der sjældent meget fokus på MOR. Hverken psykisk eller fysisk.

Vi tager et tjek på dig i den nye mor-rolle. Et efterfødselstjek tager nemlig hånd om hele kroppen, og alle de mentale, samt fysiologiske aspekter af det, at blive mor.

Får jeg vejledning med fra et Efterfødselstjek?

Når du går fra et Efterfødselstjek hos os får du grundig vejleding med fra konsultationen, tilpasset dit behov og tilrettelagt efter dit mål og ønske for vejledningen. Vi samler ofte vores vejledning i en mail, så du trygt kan gå hjem og følge op på samtalen og den plan, der er lagt. I mailen vil der klassisk være en opsummering af de tiltag, der er drøftet sammen med links til eventuelle øvelser og videomateriale, såfremt det giver mening.

Kræver et Efterfødselstjek en opfølgning?

Det er helt op til dig om du ønsker en opfølgning hos din fysioterapeut ud fra den plan, der er lagt. Er der symptomer som du ønsker at få styr på, kan det give god mening at følge op på, om de tiltag, der er igangsat, har haft den forventede effekt.

En opfølgning kan sikre dig at du når dine mål. Det kan give en tryghed at vide, at fagperson står på sidelinjen, og støtter i fastholdelsen af den igangsatte plan. Tilbuddet om en opfølgning står altid åben og behøver ikke aftales på forhånd.

Kan jeg have baby med til et Efterfødselstjek?

Vi elsker de små personligheder, der kommer med i klinikken hos os. Og har man ikke mulighed for pasning til baby, er de selvfølgelig meget velkomne.


Efterfødselstjek efter fødslen

Hvornår kan jeg få et efterfødselstjek?

Et efterfødselstjek giver mening allerede fra du er helet i eventuel bækkenbund eller kejsersnit, omkring 8 uger efter fødslen. Men det er også relevant mange år efter fødsel og kejsersnit. Det er aldrig for sent at tage hånd om efterfødselskroppen.

Oplever du gener i underlivet, om det er smerter, tyngde, ubehag, stramning, lækage / inkontinens eller andet, så er dette tjek noget for dig.

Vi støtter dig bedst muligt og hjælper dig, med at hjælpe dig selv og din krop godt på vej. Vi forsøger at guide dig bedst muligt, med de ressourcer, der er til rådighed.

Vi kender til livet som nybagt mor, manglende søvn og en evig prioritering af tiden og ved lige præcis, hvordan man kan styrke kroppen i alle hverdagens bevægelser, med minimal indsats.

Se blandt andet vores instagram-profil med en masse gode hverdagsbevægelser og træningsprogrammer, der styrker din krop og hjælper den godt på vej efter fødslen og i livet med små børn.


Fysioterapi efter fødslen. Bækkenbundstræning, genoptræning efter kejsersnit og træning af delte mavemuskler

Hvad indebærer et forløb hos os og hvad koster det?

I klinikken prioriterer vi at have ekstra god tid til den enkelte. Vi har ikke nogen samlet pakke eller nogen “one-size-fits-all”-behandling.

Vi vil gerne sikre os, at vi har tid til at komme omkring alle aspekter i relation til den årsag, man henvender sig med. Og ligeledes at sørge for, at vi har udført en dybdegående undersøgelse og grundig vejledning, man kan gå fra konsultationen med. 

Et forløb hos os vil altid bero på en individuel vurdering. Vi ser det som et af vores vigtigste fokusområder, at vejledningen netop bliver skræddersyet den enkeltes behov og ressourcer.

Læs mere her om hvad forløbet indebærer og hvad det i gennemsnittet koster.