Fascievæv / bindevæv
Fascievæv / bindevæv
Bindevæv findes overalt i vores krop, både i blod, knogler, hud og brusk. Bindevæv, der sidder i og omkring vores sene-/muskelsystem, kaldes mere specifikt kroppens fascievæv. Bindevæv består hovedsageligt at byggestensproteinet - kollagen.
Fascierne består af “faste” fibre omkring og i vores muskelsystem - de omgiver og infiltrerer hele vores krop. Den dybe fascie sidder som en våddragt og omkranser kroppen, mellem hud og muskler.
Den “faste” fascie den hvide sene man kan se på omkring mørbrad (den man ofte skærer fra) eller andet kød. Den hvide glinsende struktur, der nærmest ikke er til at få løsrevet fra mørbraden, er fascien.
Fascier sidder omkring musklerne som en nylonstrømpe, hvorfra den går fra muskel til muskel, forbi led og knogler. Forbundet via lange kæder fra top til bund i kroppen. Det er disse fasciekæder, vi særligt kan arbejde målrettet med.
Fasciesystemet
Fascien omkring musklen, infiltrerer også musklen fra yderst til inderst. Der er fascial forbindelse fra den yderste del af musklen, helt ind til den inderste muskelfiber.
Fascien kan oplagre energi ved belastning og den udvikler kraftoverførsel internt i musklen og imellem musklerne.
Fasciesystemet består af:
- Fascie - tæt og elastisk kollagen
- Uregelmæssigt bindevæv (imellem vævet) - slidingsystem.
- Fedt og væske
Det løse uregelmæssige bindevæv består af en geleagtig væske, kaldet “sliding system”. Det skaber flow og glid mellem strukturerne og sørger for, at at lagene glider frit på hinanden.
Slidingsystem påvirkes ved varme og bevægelse. Ligesom slimet vores børn leger med, det bliver mere bevægeligt når det bliver varmt og arbejdet igennem.
Fasciesystemets funktion
Funktionen i fasciesystemet, både slidingsystem og den regulære fascie, har stor betydning for den samlede bevægelighed i vores krop.
Fascisystemet indeholder yderst mange receptorer. Det siges bl.a. andet at være vores største sensoriske organ. Langvarigt stress kan påvirke systemet ved at gøre vævet stivere og mere uelastisk. Der er ligeledes yderst mange proprioceptorer i fascievævet, dvs. receptorer, der påvirker vos stillingssans og kontakt til vævet.
Ved fascietræning arbejder man således både målrettet med at skabe mere bevægelighed omkring fascien, herunder områder hvor der er stramt, fx ved arvæv. Der er ligeledes fokus på at skabe mere glid imellem lagene og ved hjælp af åndedrættet kan man ligeledes påvirke nervesystemet og stressreceptorerne.
Ved målrettet træning og belastning kan vi ligeledes påvirke styrken i vævet, som vi bl.a. ser det ved træning af rectus diastase / delte mavemuskler. Alle fysioterapeuterne i klinikken er uddannet inden for fascieteori og målrettet fascietræning.