Navlebrok / anden brok i bugvæggen

Navlebrok og anden brok i bugvæggen

Et hernie (brok) på kropsstammens forside, opstår ved en svækkelse i bugvæggen. De hyppigste former er navlebrok (umbilicalt hernie) og lyskebrok.

Kendetegnet ved et brok, er et “hul” igennem bindevævet, som væv fra bughulen (en broksæk) popper ud igennem. Det giver et synligt bulende punkt, hvor herniet sidder. Man kan ofte presse herniet ind, men de fleste vil opleve, at det kommer ud igen ved aktiv bugpresse, host, nys, mavetræning eller lignende.

Et navlebrok (umbilicalt hernie) eller anden form for et brok i maven, opstår ved en svækkelse i bugvæggen / ved navlebrok er det i bindevævet på mavens forside.

Vi har gode erfaringer for at kunne påvirke et hernie i positiv retning. Både i forhold til symptomer og udseende. Ofte ved hjælp af basale redskaber og målrettet træning af vævet omkring.

Lidt om navebrok

Navlebrok forekommer oftest hos børn, og de fleste vokser fra det med alderen.

Under en graviditet, hvor maven vokser og bindevævet i linea alba forlænges, kan svækkelsen omkring navlen give anledning til navlebrok. Det sker i kraft af, at trykket i bugen overstiger vævets styrke og lige omkring navlen, er bindevævet væsentlig anderledes og noget svagere, fordi der jo fra fosterstadiet, har været et konkret hul, netop der, til at modtage næring fra moderkagen.

I de fleste tilfælde svinder navlen tilbage til næsten samme udtryk, som man havde forud for graviditeten.

Har man fortsat et tydeligt hernie efter graviditeten, vil tilstanden for de flestes vedkommende, være asymptomatisk. Dvs. symptomfrit, men det kan sagtens føles ubehageligt eller fylde mentalt på det kosmetiske plan.

For de fleste er tilstanden asymptomatisk.

Nogle oplever gener i form af:
✨ smerter
✨ ubehag
✨ nivende og strammende fornemmelse, når det sætter sig i klemme.
✨ kvalme når broksækken “popper ud”.

Kan man træne et navlebrok

Vi har ingen videnskabeligt belæg for at man kan træne bindevævet ved navlebrok og dermed fjerne herniet. Men vi har erfaring for, at målrettet træning af bindevævet, som man ville arbejde med bindevævet ved delte mavemuskler (rectus diastase), har god effekt. Når bindevævet styrkes, ændres navlens udseende, det samme gør størrelsen på herniet ofte også, så navlen ender med at blive noget nær sig selv igen. 

Et stramt arvæv fra kejsersnit kan ligeledes påvirke / trække i bindevævet ved navlen. 

Det samme gør sig gældende for brok andre steder i bugvæggen, herunder lyskebrok, at målrettet træning kan gøre en forskel. Det vil bero på en individuel vurdering og vejledning.

Hvis herniet fortsat er til stede kan man via egen læge henvises til vurdering mhp operation. Man tages ofte i betragtning, hvis der er gener forbundet med tilstanden. Der er gode resultater ved behandling af navlebrok ved operativt indgreb. Det anbefales dog, at man er færdig med at få de børn, man ønsker. 

Hvad kan man ellers gøre?

Man kan gøre ganske meget ved umbilicalt hernie. Hvis der er smerter kan man støtte vævet på flere måder. 

Råd og vejledning om “pressure management” - håndtering af trykket i bugen, kan gøre en stor forskel i forhold træning og bevægelse i al almindelighed. Særligt i situationer, hvor man oplever brokket sniger sig ud og der evt. er symptomer involveret.  Vejrtrækningen kan i høj grad være med til at regulere trykket i bugen. Det gør fx en stor forskel på bugtrykket, at man ikke “holder” vejret ved belastning. 

Under graviditet - hvis man er bekendt med at have et hernie, fx fra tidligere graviditet og kan se det er på vej ud igen, kan man med fordel støtte maven og vævet lidt under en aktuel graviditet, for at minimere presset på vævet. Det er meget op til den enkelte hvad der fungerer, men vi har gode erfaringer med Maternaty FITsplint, til den gravide mave. Den kan bl.a. købes HER

Hvornår skal jeg overveje operation?

Det er ikke altid at et navlebrok eller anden form for hernie, kan løses ved målrettet træning og gode råd om håndtering. Vi anbefaler at man tester træning over 6-18 mdr alt efter træningsintensiteten. Lidt og ofte giver gode resultater.

I svære tilfælde eller vedvarende symptomer kan man via egen læge henvises til kirurgisk vurdering. De vil ofte tage højde for om der er sandsynlighed for kommende graviditet. Prognosen for varig bedring er ikke nær så god, hvis man bliver gravid påny og man vil ofte vente, til der ikke er udsigt til flere børn / graviditeter. 

Der en lille risiko for indeklemning af tarmene som kræver akut operation. Får man pludselig stærke smerter opkast mm. og ikke føler man kan klemme brokket tilbage på plads i liggende stilling bør man søge lægehjælp. Det sker dog heldigvis sjældent.

En operation foregår ofte enten ved at man syr brokporten sammen eller isætter et net, der sørger for at broksækken ikke kan komme ud. 

Ved større deling af mavemusklerne / forlængelse af bindevævet, vil der erfaringsvis være bedre prognose ved målrettet træning og styrkelse af bindevævet forud for sådan en operation.

Er du i tvivl om du har et hernie, er det altid en god ide at tage fat i egen læge eller specialiseret fysioterapeut for vurdering. 

Ønsker du vejledning til hvordan du styrker bindevævet omkring dit hernie, så kontakt os.