Oplæg / workshops

Oplæg / workshops

Vi tilbyder flere oplæg i relation til kvindekroppen og vores fysioterapeutiske UroGynObs speciale.

Vi kommer gerne ud til jer med et skræddersyet oplæg. Kontakt os for mere information på kontakt@kvindekroppen.dk

Oplæg i lægepraksis, gynækologisk praksis og andre faggrupper

Vi har de seneste år holdt oplæg for Københavns Kommunes Sundhedsplejersker, hos DGE-grupper af praktiserende læger, gynækologer, samt oplæg hos jordemødre og sygeplejersker i lægepraksis.

Et dybdegående oplæg i relation til vores fysioterapeutiske UroGynObs speciale:

- Hvordan vi som UroGynObs fysioterapeuter arbejder
- Inkontinens og nedsynkning, vejledning og opdateret viden på området
- Underlivssmerter, opspændthed / myoser i bækkenbunden
- UroGynObs undersøgelse af bækkenbund, nedsynkning etc.
- Graviditet og bækkensmerter (tidligere "Bækkenløsning")’
- Rectus diastase, udredning, behandling, fysioterapeutisk træning, operation.
- Kejsersnit, genoptræning, arvæv
- Relevans omkring viderehenvisning til UroGynObs fysioterapi
- Gratis materiale og øvelsesvejledning, der kan henvises til.

Kontakt for os et skræddersyet oplæg eller mere information.

Oplæg om delte mavemuskler og efterfødselskroppen

En workshop for fagpersoner med en god blanding af teori og praksis med fokus på kvindekroppen efter fødslen.

Hvad skal vi gøre for at træne delte mavemuskler. Hvad er op og ned i den viden vi har til rådighed? Hvad må man og hvad er mindre hensigtsmæssigt?

Dette er en praktisk workshop, hvor du får dybere kendskab til teorien bag rectus diastase og hvordan du som fagperson undersøger og vejleder bedst muligt i din praksis.

Bækkenbund, delte mavemuskler og om at bevæge sig til indre styrke

Et oplæg ved fysioterapeut Camilla Hofman Hansen målrettet kvinder, der har født.

Går du overvejer om din bækkenbund og din kerne mon er stærk nok? Vil du vide hvordan kropsstammen hænger sammen og arbejder optimalt i din dagligdag. Har du delte mavemuskler, men er i tvivl om hvad du må og ikke må?

Er du nysgerrig på hvordan du udnytter potentialet som din holdning og dine bevægelser har i dagligdagen, til at stimulere en velfungerende krop, med fokus på indre styrke? 

Så er dette oplæg noget for dig!