De fleste får mindre eller større bristninger under fødslen, og kan få problemer med at holde på urin, luft og afføring. Nogle hospitaler tilbyder kontrol hos en fysioterapeut efter en større bristning, andre gør ikke.

Uagtet af størrelsen af bristningen, kan arvævet føles stramt og ømt, både ved toiletbesøg, men også når man genoptager intimitet med sin partner igen. Det kan man arbejde roligt med på mange måder og det kan for mange give en ro, at få vejledningen omkring.

Det er vigtigt at træne bækkenbunden, både under graviditeten og efter fødslen. Det er særligt vigtigt, at du finder kontakten dine underlivsmuskler igen. At du kan knibe og aktivere musklen, men det er lige så vigtigt, at du også kan give slip på bækkenbunden igen. En stor andel af kvinder har udfordringer med en opspændt (og dermed også svag) bækkenbund uden at vide det.

Bækkenbundstræning kræver motivation og vedholdenhed. Så du skal være tålmodig. Omend vi i nyere tid er nået langt videre end de liggende knibeøvelser. Bækkenbunden skal findes, trænes og derefter bruges. Langt henad vejen kan størstedelen af bækkenbundstrækningen integreres i de dagligdagsbevægelser, vi alligevel gør.

Vi prioriterer funktionalitet højt og særligt at få bækkenbundstræningen ind i hverdagen. Det er der vi skal bruge den, og det er der, vi bedst kan vedligeholde dens styrke og træne den.

Mange kvinder venter alt for længe med at få hjælp til vandladningsproblemer. Det er stadig et tabubelagt område, ikke at kunne holde på stort eller småt.

Hos os er det ikke pinligt at søge hjælp. Vi hjælper dig med at finde den rette strategi, så du kan blive hjulpet på vej mod en tør og aktiv dagligdag. 

En udredning hos en urogynobs fysioterapeut består af din fortælling, en undersøgelse af din bækkenbund enten vaginalt eller analt - afhængig af problematikken, og en samlet plan vi lægger sammen.

Nedsynkning / underlivsprolaps

Cirka 50 % af kvinder som har født vaginalt, har en nedsynkning af underlivet i større eller mindre grad.

Det er altså er en hyppig tilstand, og er hverken livstruende eller farlig. Mange oplever faktisk ingen symptomer, og finder aldrig ud af, at de reelt har en nedsynkning. Graviditet og vaginale fødsler er klart den største årsag, men nedsynkning af underlivet ses også bla. ved tung styrketræning, rygning (hoste), forstoppelse og overvægt.

Ved nedsynkning er et eller flere underlivsorganer synket ned i skeden eller forskubbet imellem svækkede bindevævsstrøg omkring dem.

Dette sker, fordi bindevævet i underlivet svækkes, så organerne ikke holdes på plads i samme grad. Selvom kvinder fra naturens side er bygget til at kunne føde vaginalt, sker der alligevel ofte skader og svækkelse af vævet i underlivet.

Der findes forskellige typer af nedsynkninger i underlivet:

• Cystocele: Blæren kan synke ned i skeden.

• Rectocele eller Enterocele: Endetarmen eller tyndtarmen kan synke ind i skeden.

• Uterusprolaps: Svækkelse af ophænget så livmoder synker ned i skeden.

Nedsynkningen kan inddeles i grader 1-4 alt efter sværhedsgraden. Ved grad 1 har man oftest ingen symptomer, og ved 4 har man så stor en nedsynkning at det i mange tilfælde kræver operation.

Symptomer på nedsynkning kan være:

• Tyngdefornemmelse i underlivet specielt ved fysisk aktivitet.

• Vandladningsbesvær/afføringsgener.

• Inkontinens

• Mærkbar/synlig udbulning indenfor eller udenfor skeden. Kan fornemmes som en tampon der sidder og fylder.

• Smerter/ubehag ved samleje.

Hvad kan du gøre hvis du har nedsynkning:

• Bækkenbundstræning

• undgå forstoppelse (Drik nok væske og spis fiberrig kost).

• Hensigtsmæssige stillinger ved toiletbesøg.

• Undgå rygning og overvægt.

• Undgå unødige og tunge løft.

• Fokus på træning som ikke forværrer din tilstand.

• Lokal østrogen behandling.

• Støtte-pessar

• Operation

Har du lige født er det helt normalt at have symptomer. De vil dog formentlig mindskes i løbet af de kommende måneder. Bedres symptomerne ikke, og du har forsøgt at følge ovenstående råd, så kontakt egen læge eller en gynobs fys, der kan hjælpe dig videre i afklaring og behandling.

Funktionel træning af bækkenbunden⁠

Bækkenbunden er en lille fin muskelgruppe på ca. 1 cm tykkelse. Dens primære funktion er at danne “bunden” i vores kerne, holde på urin og afføring og så har den en stor rolle i stabiliseringen af vores kropsstamme, herunder at modtage og fordele tryk ved impact.⁠

Bækkenbunden skal ikke kun trænes ved traditionelle knibeøvelser.
⁠
En bækkenbund skal kunne:⁠
- Arbejde i forkortelse og forlængelse (koncentrisk og excentrisk)⁠
- Spænde op OG slappe af⁠
- Strække sig ud / være elastisk⁠
- Arbejde i synergi med resten af kernemusklerne (åndedræt, den dybe tværgående mavemuskel og de dybe lændemuskler. ⁠
- Stå imod impact, fx under løb og fordele belastningen sammen med resten af kernen. ⁠
- Være udholdende, fx under gang og løb⁠
- Være hurtig, fx under nys⁠
- Klare et aktivt sexliv og gerne være en positiv del af kvindekroppen, både fysisk og mentalt. ⁠
⁠
I genoptræningen er det vigtigt, at man har fokus på alle komponenter af ovenstående. Og at man får den trænet op til funktionelle strategier, altså at komme på af sig selv i de bevægelser der er brug for den.

En stor andel af kvinder med gener i bækkenbunden, og ligeledes delte mavemuskler, har faktisk lige så store udfordringer med en ineffektiv knibefunktion og overaktiv bækkenbund, som reel svaghed i muskulaturen. Og en meget større andel har udfordringer med en uelastisk bækkenbund som følge af arvæv.⁠
⁠
Vi kan nørde meget mere og meget længe om dette emne. Hvis du ønsker et tjek af din bækkenbund, så book en tid hos en af vores dygtige GynObs fysioterapeuter. ⁠
⁠
Men først og fremmest kan I skimte videoerne igennem her på kanalen. De fleste har fokus på funktionel træning af bækkenbunden. Og vi skal nok dykke ned i meget mere viden og redskaber du kan tage i brug. ⁠

Skal vi blive ved med at lave de traditionelle knibeøvelser? Og hvad er et blåbærknib?

Et knib er begrebet man bruger om at aktivere sin bækkenbund.

Men de fleste er ikke opmærksomme på, at man sagtens kan knibe for meget, for hårdt og forkert. Det kan resultere i et ineffektivt knib, der ikke stabiliserer kropsstammen eller holder på “vandet”, som det skal.

En stor andel af kvinder med gener i bækkenbunden, og ligeledes delte mavemuskler, har faktisk lige så store udfordringer med en ineffektiv knibefunktion og overaktiv bækkenbund, som reel svaghed i muskulaturen. Alligevel er det ofte en pjece eller vejledning om knibeøvelser, man bliver sendt hjem med efter vurdering af bækkenbunden.

En opspændt og overaktiv bækkenbund, kan give smerter i bækkenbunden, øget tissetræng, smerter ved samleje og lækage. Meget få er opmærksomme på, at knibet skal være blidt og ikke overdrevent. Og så er det vigtigt, at kunne give slip på knibet igen.

Bækkenbunden er en lille fin muskelgruppe på ca. 1 cm tykkelse. Dens primære funktion er at danne “bunden” i vores kerne, holde på urin og afføring og så har den en stor rolle i stabiliseringen af vores kropsstamme.

På baggrund af dens tykkelse, skal der også kun en lille subtil spænding til for at aktivere musklen. Den yder faktisk det den skal allerede ved ca. 25-50% spænding.

Når vi spænder i bækkenbunden skal det ske bagfra, som skulle man holde på noget luft. Her fanger man størstedelen af muskulaturen og kniber mest effektivt. Men for at fastholde et effektivt knib og for at kunne integrere det i funktioner, skal man også kunne slippe spændingen / knibet igen.

Og det er her blåbærret kommer ind!
Et blåbær er nemlig en fremragende billedmetafor for hvordan knibet skal foregå.

Sådan kniber du effektivt: Spænd bækkenbunden bag fra, som skulle du løfte et blåbær op, uden at mase det. Det svarer til ca. 25-50 % spænding. Læg så blåbærret ned igen, helt ned, så du slipper spændingen igen.

For at koble bindevæv og de dybe mavemuskler på, forsøg da at integrere knibet med din vejrtrækning. Slap af i bækkenbunden mens du ånder ind, spænd op i bækkenbunden (løft blåbærret), når du ånder ud. På denne måde stimulerer du samarbejde af kernemusklerne via bækkenbunden.