Workshop
- Delte mavemuskler og efterfødselskroppen

Workshop
- Delte mavemuskler og efterfødselskroppen

Klinik for Kvindekroppen tilbyder workshop med en god blanding af teori og praksis med fokus på kvindekroppen efter fødslen.

Studier viser at 100 % af alle kvinder har en rectus diastase (delte mavemuskler) fra 35. graviditetsuge, og at 33 % har det allerede i andet trimester.

Studier viser desuden, at tilstanden i disse tilfælde stadig er der efter 6 og 12 måneder, og at en målrettet indsats, der fremmer yderligere styrke i vævet, kan være nødvendig. 

Men hvad skal vi gøre for at træne delte mavemuskler og/eller bækkenbunden funktionelt, og hvordan kan det, at bære og bevæge sig selv bedre, hjælpe?

Dette er en praktisk workshop, hvor du får dybere kendskab til teorien bag rectus diastase, samt den betydning af kropspositionering (som er meget mere end kropsholdning), samt bevægelsesmønstre til træning og i hverdagen, har for heling af tilstanden.

Integreret i praksis vil vi denne dag give dig en basal teoretisk forståelse for hvad vi grundlæggende forholder os til, når vi træner delte mavemuskler. Der vil derfor være fokus på de anatomiske og fysiologiske forhold i kvindekroppen, og kernen især efter fødslen, og derigennem de dimensioner vi kan og ønsker at påvirke.

Workshoppen er særligt målrettet personlige trænere, psykomotoriske terapeuter, pilatesinstruktører og andre, der arbejder med efterfødselstræning i praksis, både individuelt og på hold.

På denne workshop er der fokus på at forstå de grundlæggende biomekaniske forhold der er påvirket af en graviditet, og hvordan de fysiologiske processer i vævet kan påvirkes så optimalt som muligt.

Vi vil gennemgå:
- Hvad er rectus diastase, hvornår er det et problem og hvad kan vi gøre?
- Hvordan kan den bærende funktion spille en rolle for kræfterne på spil i kernen og maven specifikt, både i liggende, siddende og stående?
- Hvordan kan åndedræt og synergier mellem bækkenbund, åndedræt og den tværgående mavemuskel spille ind på kernens arbejdskvalitet i træning?
- Hvordan kernens komplekse samspil spiller en rolle i al bevægelse, og gør bevægelseskvalitet til alfa og omega hvis vi vil stimulere delte mavemuskler til yderligere heling.
- Centrale spørgsmål der bidrager til analysen af effekten af en øvelse (” hvor bevæger du/bevæger du ikke”, samt ”hvor arbejder du/arbejder du ikke”), eks. i en velkendt maveøvelse eller anden bevægelsesopgave der skal løses.

Du vil desuden blive klogere på den nyeste viden inden for delte mavemuskler, en status på forældede myter og råd, hvordan vi forholder os til tilstanden i dag og hvordan du skal navigere i det, når du står med klienter i praksis. Elin forholder sig konstant til ny viden der kommer på området, og kan snart løfte sløret for forskning der vil gøre op med myten om, at delte mavemuskler ikke kan trænes.

Du vil blive klædt på til at arbejde mere målrettet med kernen, og til arbejdet med at genopbygge styrken i en kvindes krop med udgangspunkt i kernen. Så vi tager hånd om tilstanden og kroppen, der har født, med fokus på tillid til en krop der fungerer, uden at skabe unødige bekymringer eller problemer, for kvinderne vi ser

Pris for 1 dags workshop: 1800 kr
Underviser: Elin Solheim - En af de førendende fysioterapeuter inden for efterfødselskroppen, fascieterori, - behandling og -træning. Elin er desuden underviser og indehaver af FYSIOFLOW.

Tilmelding: Send mail til info@elinsolheim.dk

Dato: 9. maj kl. 9-16.

Antal pladser: 30 - kurset afholdes ved min. 15 deltagere.

Lokation: Solrød Strandvej 60, 2680 Solrød Strand.

Afbud: Tilmeldingen er bindende. Ved afbud vil vi forsøge at få afsat kurset til anden side, således at gebyret kan tilbagbetales.

Forplejning: Deltageren sørger selv for forplejning på dagen.

Arrangør: Klinik for Kvindekroppen og Elin Solheim

Kontaktperson: Fysioterapeut Camilla Hofman Hansen - tilf. 20203053.

Transport og parkering: