- Faglig blog -

Delte mavemuskler - Er det for sent at samle dem?

Delte mavemuskler graviditet

Delte mavemuskler - Er det for sent at samle dem?

Vi hører ofte, at mange tror, at der er et lille vindue, hvor man kan træne sine mavemuskler, sin kerne og sit bindevæv efter fødslen, og derefter er det for sent at samle de delte mavemuskler.

❌ Og det er ganske enkelt ikke sandt.

👉 Man kan stort set altid træne væv som muskler, sener, bindevæv og knogler. Væv er modulerbart og responderende på de belastninger, man byder det.

Der kan dog være faktorer, der gør sig gældende ift hvorledes vævet responderer;

- herunder hormonelle, specifikke sygdomme og aldersmæssige faktorer. Men det betyder ikke, at man ikke kan påvirke vævet i positiv retning. Vi ved eksempelvis at ældre, har utrolig stort udbytte af styrketræning.

💪 Bindevævet i midtlinjen er en del af kernen og mavemusklerne. Når vi arbejder med at styrke kernen - vores core, og bindevævet, oplever vi ofte fremskridt allerede efter uger / få måneder.
💪 Vi kan altså ret hurtigt vurdere, om vævet responderer som forventeligt.
💪 Omend bindevæv generelt responderer langsomt og over længere tid.

Man kan derfor ikke forvente at være i mål på få måneder. Både funktionelt og kosmetisk. Begge dele kan fylde for ganske mange.

Træningsformen målrettet kerne og bindevæv er egentlig ganske simpel. Vi arbejder målrettet med flg.:

🌱Træning, der fokuserer på at skabe god kontakt til kernen, altså de muskler, der har været særligt påvirket under graviditeten og særligt under fødslen.
🌱Træning, der stimulerer og udfordrer kroppen med varierende bevægelser.
🌱Træning med gradvist øget belastning.
🌱Træning, der er funktionel og målrettet det, man eventuelt ønsker at være stærk til eller skal tilbage til.
🌱Træning uden begrænsninger andet end at man bør lytte efter egen kropsfornemmelse.
🌱Træning, der er overskuelig.

Det er aldrig for sent at starte op.

♥️ For nogle, er det måske mere overskueligt at genoptage fokus på at styrke kroppen, når børnene ikke er helt små, og hvor overskuddet og søvnen er bedre.

♥️ Man kan dog komme langt med ganske lidt. Det behøver ikke kræve timelange seancer i et træningscenter for at komme i mål.

Kærligst fra os 🤗

Book tid hvis vi skal vejlede dig.