Efter endt graviditet, når det øgede pres indefra ikke længere er til stede, vil bindevævet i langt de fleste tilfælde trække sig sammen og forsøge at komme tilbage til dets oprindelige form.

Men fra at være fine, regelmæssige vandrette strukturer, kan vævet hos nogle blive uregelmæssigt og svækket, og derved have svært ved at finde tilbage til den funktion, det er tiltænkt, nemlig at stabilisere forsiden af maven og overføre spænding til og imellem mavemusklerne, når de skal arbejde.  

Hos de fleste kvinder samler vævet sig spontant, men op mod 33% kan fortsat have delte mavemuskler 1 år efter fødslen. Kroppen og bindevævet reorganiserer sine fibre i op til 2 år efter graviditeten, men klinisk, sker den spontane styrke i mindre grad efter 6 måneder, uden aktiv indsats.

Rectus diastase er ikke farligt og de fleste får det bedste stimuli af kerne og krop ved at holde sig fysisk aktive, både under graviditeten og efter fødslen. Man bør ikke være bekymret for at bevæge sig eller at gøre noget forkert, hvis man lytter til kroppen og går fornuftigt frem. Det er langt bedre at bevæge sig end at lade sig begrænse af bekymring for at gøre noget værre.

Rectus diastase har historisk været en tilstand, præget af mange begrænsninger og forældede råd, som vi i dag er blevet klogere på, ikke holder stik.

Det er vigtigt at slå fast, at afstanden, der ofte måles i centimeter, eller fingersbredde, af fagpersoner eller ved ultralydsscanning, intet siger om bindevævets tilstand eller om kropsstammens funktion i det hele taget.

Afstanden er ingen indikation på om bindevævet er stærkt eller ej, altså om bindevævets evne til at spænde op, stabilisere og “danne bro” mellem mavemusklerne på hver side.

Man kan fx måle en afstand på 2- 3 cm, hvor bindevævet hænger som en “hængekøje” imellem mavemusklerne. Omvendt kan man have en afstand på 3-4 cm med et stærkt bindevæv, der kan overføre spænding og stabilisere som det skal.

Bindevæv omgiver og infiltrerer al muskelvæv i væres kropsstamme, som det gør i hele kroppen. Det er altså langt fra kun bindevævet i mavens midtlinje man bør kigge på. Men på en større del af muskulatur, forside og kropsstamme som helhed, når man arbejder med og genoptræner kroppen efter graviditet og fødsel, og ved delte mavemuskler.

De vigtigste er at bindevæv og kerne fungerer sammen i en funktionel kontekst, så man bevæger sig stabilt og naturligt.

Og endnu vigtigere - om man føler, man er generet af tilstanden eller om man har det fint i sin krop. Har man ingen gener, er der ingen grund til at få målt eller at bekymre sig om tilstanden.

Bindevæv (fascievæv) omgiver og infiltrerer vores organer, muskler, sener og led i hele kroppen, som en nylonstrømpe, der ligger tæt omkring strukturerne og forbinder de enkelte muskler mellem hinanden. Det er også strukturer som går fra den yderste del af musklen og ind til de enkelte muskelfibre. Uden at det skal blive for langhåret, så lad os bare slå fast, at det er et yderst komplekst system og ubalance i dette system, kan derfor skabe ubalance andre steder i kroppen. 

Linea alba er en hvide linje af bindevæv, der adskiller vores mavemuskler på midten fra vores brystben til vores kønsben. Det betyder helt konkret, at vi lige i midtlinjen af mavemusklerne, udelukkende har bindevæv og ikke muskelvæv. Bindevævet i linea alba sidder som vandrette kollagene fibre, der overfører spændingen fra musklerne på den ene side, til musklerne på den anden side.

Bindevævet i linea alba er desuden med til at stabilisere os på forsiden under bevægelse, hvor det arbejder i et samlet system med muskel- og senevæv omkring kropsstammen.

En mindre rectus diastase vil ofte bliver bedre over tid. Den største spontane bedring sker inden for de første 6-12 mdr efter fødslen.

Delte mavemuskler kræver ikke decideret behandling. Bevægelse og stimuli er afgørende for at give styrke til bindevævet. Inaktivitet og et væv, der ikke kan aktiveres, er ofte den største faktor i svækket bindevæv i midtlinjen og i kernen generelt

En større rectus diastase har ofte brug for mere målrettede strategier og tilpasset træning, der optimalt set, er tilrettelagt ud fra en individuel vurdering.

Er bindevævet meget svækket og forlænget, kan det ofte ikke “bare trænes væk eller trænes kortere”, ved tidligere råd om at man undgår lige mavebøjninger, men i stedet kører de skrå mavebøjninger. Og det er på ingen måde optimalt at fiksere kropsstammen i bælte / sprint.

Bindevævet skal stimuleres og genoptrænes med passende belastning.

Der er mange faktorer, der spiller ind ved tilstanden rectus diastase og ofte giver det mening, at få en individuel vurdering af de faktorer, der kan gøre sig gældende hos den enkelte.

Faktorer man kan kigge ind i er fx stramt arvæv efter kejsersnit, svag eller opspændt bækkenbund, synergi / samarbejde mellem bækkenbund og transversus, belastninger i hverdagen, kropsholdning, træningsform, samt muskulær ubalance omkring kropsstammen. Faktorer der ved justering, er med til at give bindevævet målrettet træning / stimuli over tid.

Når bindevævet bliver i stand til skabe god spænding, stabilisere ved bevægelse og belastning, vil det gradvist blive stærkere.

Belastning og gode stimuli, herunder særligt de bevægelser, vi gør i vores vågne timer, fx i samværet med vores børn og gøremål i hjemmet, kan fremme styrken i bindevævet og kroppen generelt. Det handler ikke kun om mængden af timer på en træningsmåtte. Og der er ingen bevægelse der er forkert.

I forløb hos os, kan man derfor blive vejledt i hvorledes man kan bevæge sig med gode bevægelser i dagligdagen, således at bindevævet, kernen og hele kroppen får de bedste forudsætninger blive stærk igen. Man kan ikke bevæge sig forkert så længe det føles godt, men der er meget træning at hente i hverdagens bevægelser,

De fleste kvinder kommer med rette vejledning tilbage til den dagligdag, de skal være stærke i eller den træningsform, de er motiverede for uden at være bange for at bindevævet, kerne eller bækkenbund ikke “holder”. Og de fleste fortsætter den træning de eventuelt sideløbende har det godt med og som føles god for dem .

Vi behandler ikke med metoder som bælte / splint eller hvor lignende begrænsende faktorer spiller ind

Du vil ved første vurdering gennemgå en grundig undersøgelse, hvorefter vi får dannet os et overblik over om du har delte mavemuskler og i så fald, hvilke årsager, der kan ligge til grund for at kerne og bindevæv er forlænget og svækket efter graviditet og fødsel.

Vi gennemgår mange af de faktorer, der kan spille ind, herunder fordøjelse, begrænsninger, symptomer mv.

Vi arbejder helkropsorienteret og du vil efter første konsultation, få et uddybende overblik over den vurdering, vi er kommet frem til. Herefter vil du modtage al den vejledning du behøver, for at være godt klædt på til at navigere i tilstanden. De fleste der kommer ind til vurdering, er ganske usikre på hvordan de skal bære sig ad, bruge kroppen normalt og træne målrettet.

Er der behov for opfølgning, fastholdelse i træningen og eventuel behandling, fx af arvæv, aftaler vi det efter første konsultation.

Når man læser på nettet, rammer man meget hurtig beskrivelse af alle de ting, man ikke må med delte mavemuskler.

Det har over en længere periode skabt en “pas-på-adfærd”, der har ledt til stor bekymring omkring bevægelse efter fødslen. Bekymring, der i mange tilfælde påvirker kvinders bevægefrihed, og måske endda fører til direkte afholdelse fra bevægelser og aktiviteter, der føles naturlige eller som kvinden potentielt ønsker at genoptage efter fødslen. Det kan afføde konsekvenser, der er er langt større end hvad man forestiller sig man kan forværre, ved almindelige bevægelser og træning efter fødslen.

En stor andel af den vejledning, der direkte fraråder bestemte bevægelser, herunder aldrig mere at lave lige mavebøjninger, eller råd som skaber bekymring, bunder ofte i forældede koncepter, fra en tid, hvor vores viden om bindevæv var begrænset, og hvor man troede at det skulle “beskyttes for at hele”, fx i trænes med bælte.

Det betyder ikke at man “bare skal knokle på” og ignorere tilstanden. En svækket midtlinje kan være et tegn på en kerne, der potentielt ikke arbejder optimalt, og som har behov for at blive stærkere. Det giver derfor god mening at opsøge vejledning, hvis man oplever udfordringer i relation til tilstanden.

Vi har et stort ønske om at vejlede inden for den nyeste viden, at skabe mere bevægelse end bekymring, samt at være en af de mest specialiserede klinikker inden for dette felt. Herunder at gøre op med tidligere myter og råd, der bidrager til, at denne tilstand fylder for meget, hvor den ikke bør fylde og begrænser kvinder i at være herre over egen krop og i at bevæge sig frit.

Læs mere på vores Instagram-profil, hvor vi hyppigt serverer viden om delte mavemuskler, øvelser og en masse nørderi omkring kvindekroppen efter fødslen

Læs vores blogindlæg om blandt andet:

• Løb og delte mavemuskler

• Lige mavebøjninger efter fødslen og ved delte mavemuskler - må man det?

• Mavetræning efter fødslen - del 2

• Delte mavemuskler under graviditet

• Don’s ved delte mavemuskler

• Lige og skrå mavebøjninger forværrer ikke afstanden

• - og andre spændende indlæg