Inkontinens
-
Defineres som ufrivillig urinlækage ved belastning af kroppen hvor bugtrykket presser ned på bækkenbunden og trykket overstiger blæres evne til at holde urinen tilbage. Her oplever man eksempelvis at smådryppe eller have større urinlækager når man leger aktivt med sine børn med hop, tumlen løft af barn mm. Man kan ligeledes opleve problemer, når man skal til at starte træning op igen i ex fitnesscenter, løbeture mm.
Årsagerne til denne type inkontinens kan være
graviditet
hormonelle forandringer, der gør bindevævet svagt specielt postmenopausal
overvægt
ligamentskader, fascie-, nerve- og muskelskader. Som eksempelvis kan påstå under en fødsel.
Nedsynkninger af underlivsorganer, som blære og livmoder.
Svag bækkenbundsmuskulatur
Opspændt bækkenbundsmuskulatur
-
Trang / urgeinkontinens defineres som pludselig opstået vandladningstrang der ikke kan undertrykkes og medfører urinlækage i større eller mindre grad.
Når man har tranginkontinens oplever man ikke at nå på toilettet i tide. Et godt eksempel er at man knap nok har sat nøglen i hoveddøren, før uheldet opstår og man har tisset i bukserne. Man kan ligeledes være meget bundet af at vide præcis, hvor alle toiletter er lokaliseret, når man bevæger sig ud i det offentlige rum, og ens liv og sociale samvær kan være meget styret af inkontinensen og worst case sætte dagsordnen for dagen.
Årsagerne til denne type inkontinens kan blandt andet være psykiske faktorer, østrogenmangel specielt post menopausal, stort uhensigtsmæssigt væskeindtag, der gør at man har behov for at tømme blæren hyppigt, nedre urinvejsinfektioner, og nedsynkninger af underlivsorganer som blære livmoder mm.
Mange kvinder oplever en blanding af ovenstående to inkontinenstyper hvor den ene måske er mere dominerende end den anden.
Urininkontinens er blot en af de typer inkontinens man kan opleve efter at være blevet mor.
-
Udover urininkontinens findes der også afføringsinkontinens og flatusinkontinens (nedsat evne til at holde på luft bagtil). Disse ses hyppigst efter bristninger i underlivet, der inddrager endetarmens ringmuskel. Det man kalder en grad 3-4 bristning under vaginal fødsel. Dette ses hos 3-4 procent af fødende kvinder. Derudover kan der ved en fødsel ske skader på nervevæv og blodkar der forsyner endetarmen, og dermed give forstyrrelser på endetarmens funktion.
Man regner med at omkring 4 procent af den danske befolkning lider af afførings eller flatus inkontinens.
Inkontinens påvirker livskvaliteten
Alle typer inkontinens kan være forbundet med skam og en stor forringelse af livskvaliteten og kan i mange tilfælde gå hen og styre hverdagen. Mange kvinder får ikke søgt den hjælp der er at hente og går rundt med udfordringerne i alt for lang tid.
Oplever du nogle af ovenstående problemer, så tøv ikke med at tage kontakt til egen læge, eller en gynobs fysioterapeut der kan vejlede dig yderligere. Med træning af bækkenbunden og gode toiletvaner, mad og drikekvaner, kan du komme langt.
Har du gjort alt hvad du kan og er det konstateret, at man ikke kan opnå større bedring i forhold til inkontinensgenerne, er der ligeledes hjælpermidler, der kan lette hverdagen og fx gøre det muligt at løbe en tur el lign. uden dryp. Kontakt os for yderligere info.
Det er aldrig for sent, at gøre noget ved dine udfordringer i underlivet.
Fysioterapi til inkontinens
Klinikken har tilknyttet GynObs fysioterapeuter, dvs. fysioterapeuter med efteruddannelse og speciale indenfor det gynækologiske, obstetriske og urologiske område.
Vores GynObs fysioterapeuter er specialiserede i at undersøge, vejlede og behandle problemer i underlivet, med bækkenbundsmuskulaturen og ved fx urinlækage / inkontinens.
Gener i underlivet er meget individuelle og behandlingen vil derfor bero på en individuel vurdering.
Efter fødsel kan det give mening at få tjekket sin bækkenbund med henblik på at målrette genoptræningen bedst muligt. En graviditet og fødsel, enten vaginalt eller ved kejsersnit kan sætte sine spor på bækkenbunden. Både i form af tyngdefornemmelse, smerter og inkontinens.
Inkontinens kan skyldes mange ting og er ikke nødvendigvis et udtryk for at bækkenbunden er svag og at man skal igang med de velkendte knibeøvelser. I mange tilfælde kan bækkenbunden være overaktiv, hvilket kan give samme, men også andre udfordringer.