Smerter under samleje / Smerter under samleje efter fødslen

Smerter under samleje / Smerter under samleje efter fødslen

Smerter under samleje er et af de emner, vi ofte ikke taler om. Og det er en ganske udbredt gener hos rigtig mange kvinder, såvel før, som efter fødslen. 


Så lad os lige skrue fokus ind på dette emne - særligt fordi der faktisk er meget at gøre ved det!


Smerter ved samleje efter fødslen kan skyldes flere ting, herunder: 

  • Tørhed i skeden, påvirkede slimhinder - hormonelt betinget

  • Opspændt bækkenbund

  • Arvæv efter bristning

  • At det er syet “lidt stramt” efter fødslen. 

  • Arvæv dybere i underlivet fx ved endometriose eller kejsersnit

  • Muskelspændinger i underlivet

  • Udfordringer med fordøjelsessystemet

  • Mentale barrierer, fx et fødselstraume, der ikke er bearbejdet. 

Tørhed i skeden kan afhjælpes ved glidecreme og oftest bliver det bedre med tiden, som hormonerne forlader kroppen efter graviditet og evt. amning.  

Fysisk smerter kan ofte afhjælpes med den rette vejledning og behandling. En opspændt bækkenbund kan bedres ved udspænding/afspændingsøvelser, massage med fx bold eller @Empelvic pude og så ved manuel behandling af fx en UroGynObs fysioterapeut, som vi har tilknyttet klinikken. 

Arvæv efter bristning, gener efter syning i underlivet, samt arvæv og muskelspændinger dybere underlivet kan også afhjælpes / lindres med øvelsesterapi og manuel behandling, fx hos UroGynObs fysioterapeut. 

Har man følelsesmæssige barrierer, der giver opspændthed og følelsen af “blokering” i underlivet efter fødslen, er det vigtigt at man får talt ud omkring det. Enten med sin partner, sit netværk eller en fagperson. 

I klinikken spørger vi ofte ind til smerter ved samleje og ganske mange har ikke tænkt over hvor meget det egentlig fylder eller at man overhovedet kan gøre noget ved det. 

Se evt vores instruktionsvideoer med gode afspændingsøvelser og stræk for bækkenbunden på instagram og i vores pjece.

Du kan også finde vejledning til selvmassage efter bristning på denne side med vores gratis øvelser.

Hjælper ovenstående ikke, så tøv ikke med at tage kontakt til os, så vi kan hjælpe med at afdække og behandle dine smertegener.